Nedenfor ser du et bredt udpluk
af mine kundereferencer.

 

Referencerne er sorteret efter nyeste først, samt om der er en case tilknyttet.

Læs forskellige kundeudtalelser ved at klikke på "Kunde udtaler" til højre for referencen.

 

Berit_brendborg_brainsbusiness.jpg

Berit Brendborg,
informations- og marketingchef

Du er simpelthen en fantastisk dygtig grafiker – det er så ovenud flot og professionelt, det du laver – VIRKELIG.

En fornøjelse at arbejde sammen med dig.

Jakob_Lorentzen.jpg

Jakob Lorentzen,
organist & kantor

Vores behov i Holmens Kirke er at oplyse sognets medlemmer, herunder navnlig Søværnet samt turister m.fl., om de mange begivenheder, som finder sted hos os. 

Holmens Kirke har stærke traditioner dybt forankret i dansk historie siden 1600-tallet, men det er også en moderne kirke. Det er vigtigt for os i vores kommunikation at signalere såvel klassisk æstetik som nytænkning. 

Denne balance oplever vi realiseret i samarbejdet med TEJG ApS. 

Vi kan med glæde anbefale firmaet til andre kirker og kulturinstitutioner.

michael_wulff_reference.jpg

Michael Wulff,
direktør

Første gang, jeg kontaktede Bodil Tejg, var det for at få et mere moderne udtryk i mit logo. Siden har jeg kontaktet Bodil, når jeg har haft brug for mere målrettet annoncering og i forbindelse med oprettelse af min nye hjemmeside. 

Min annoncering er blevet mere målrettet og professionel. Jeg tænker og tror på, at Bodils flotte arbejde har øget kendskabet til min virksomhed.

Det bedste ved min nye hjemmeside er, at kunderne nu også kontakter os via den - den er overskuelig og meget mere brugervenlig - også for "mobilbrugere" 

Det bedste ved samarbejdet med Bodil er, at jeg har følt mig tryg i hele processen, og Bodil er ærlig og professionel i sit arbejde. 

Jeg kan varmt anbefale Bodil til andre, der har brug for et visuelt løft af deres virksomhed, det være sig visuel identitet, annoncering og hjemmeside design

Lise Kjærgaard,
Procesleder

Solveig,
Indehaver

Anders_frost_capana.jpg

Anders Frost,
direktør, Capana Group

Vi kontaktede TEJG, fordi vi havde akut behov for at få hjælp med vores på det tidspunkt ganske rodede hjemmeside. Ca. tre år tidligere havde jeg haft møde med Bodil, og hendes enkle måde at se marketing på tiltalte mig, så jeg var ikke i tvivl, da vi endelig besluttede os for at gøre noget ved det.

Vi har fået et langt mere professionel hjemmeside design, med en helhed i vores profil.

Det bedste ved løsningen er den enkle opbygning, som gør det let at vedligeholde løsningen efterfølgende.

Det bedste ved samarbejdet var en meget fornuftig tilgang til, hvad vi selv kunne/skulle lave, og hvad Bodil tog sig af. Vi fandt en arbejdsfordeling, hvor vi selv var med til at skabe det indhold og budskab, vil ville have frem – men vi kunne også have valgt at overlevere det hele til TEJG. Så fleksibiliteten var virkelig vigtig for os.

Udover fleksibiliteten betød det meget for os, at det gik hurtigt. Fra at vi besluttede ting, til de var leveret, gik der ikke lang tid, og samtidig var Bodil meget hurtig til at sætte sig ind i indholdet af den eksisterende hjemmeside. Vi leverer nicheprægede IT-løsninger, som kan være lidt nørdede, men Bodil havde meget hurtigt styr på, hvad vi kunne, og også gode indspil til, hvordan vi kunne være mere præcise i vores budskaber.

Hvem, tænker du, også kunne have glæde af et samarbejde med mig? 
Alle har behov for at få et indspark til deres hjemmeside, og det er faktisk ikke så dyrt og besværligt som man tror – så alle, som har behov for en professionel profil på nettet vil have glæde af at tage en tur til TEJG. Jeg kan kun anbefale det.

lene_klitgaard_universitarium.jpg

Lene Klitgaard,
projektleder for Universitarium

Vi flere gange arbejdet sammen om Universitariums grafiske image til årets udstilling.

Vi har altid en god og kreativ dialog, og det resulterer i fine grafiske løsninger.

Vi har altid oplevet en stor åbenhed og lydhørhed overfor, hvad vi ønsker at signalere.

advokathuset_helle_reference.jpg

Helle Larsen,
advokat (H) og partner

Jeg kontaktede TEJG, fordi jeg kendte det flotte arbejde, TEJG havde lavet for Mariagerfjord Teaterkreds.

Advokathuset har fået en flot, moderne visuel identitet, der passer til virksomheden og de mennesker, som arbejder i virksomheden.

Det bedste ved løsningen er vores smukke brevpapir og vores flotte hjemmeside design – og at vi kom godt gennem processen.

Det bedste ved samarbejdet har været, at du (Bodil Tejg) var hurtig til at vende tilbage på spørgsmål og feedback, præcis i dine svar og dejlig ukompliceret at arbejde sammen med.

Alle, der gerne vil sikre en flot grafisk løsning på deres virksomhedsprofil, kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.

UCN,

Lone Frantzen,
Hospitalschef

forsorgshjemmet_ostervang_logo.png

Jakob May,
centerleder, socialrådgiver og MPA

Jeg kontaktede TEJG på baggrund af vedholdende rygter om høj kvalitet, fornuftige priser og god samarbejdsstil.

I samarbejdet med TEJG har jeg altid oplevet: Lydhørhed, god kvalitet og hurtig og effektiv opgaveløsning.

Trods opgavernes lidt tunge karakter har samarbejdet altid været let og uformelt.

Boformer og andre offentlige institutioner med et moderat behov for elektronisk offentliggørelse og et hurtigt og smidigt samarbejde med høj kvalitet ift. produkt og samarbejde kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.

teaterkredsen_logo.png

Kirsten Hjarnø,
formand for Teaterkredsen Mariagerfjord

Jeg kontaktede TEJG, fordi jeg som formand for Teaterkredsen Mariagerfjord har opgaven at sørge for teaterkredsens markedsføring og gerne vil give teaterkredsen et nutidigt grafisk udtryk.

Samarbejdet med TEJG har betydet, at Teaterkredsen har fået et markant og særpræget trykt sæsonprogram og plakat samt annonceudformning, der grafisk set danner en helhed, som signalerer kvalitet og virker indbydende.

Det bedste ved løsningen er, at det grafiske farverige udtryk harmonerer med den scenekunst, der markedsføres i sæsonprogrammet.

Det bedste ved samarbejdet har været den gode forståelse for opgaven. Vi har været fuldt ud tilfredse.

Teaterkredsen er altid blevet mødt med stor imødekommenhed, venlighed og professionalisme 

kraeftens_bekaempelse_omsorg_logo.png

Line Thoft Carlsen & Per Bøge,
projektleder / projektchef

Vi kontaktede TEJG, fordi vi havde fået Bodil anbefalet af en ekstern samarbejdspartner. Vi havde brug for en person, der både kunne tage billeder og som grafisk kunne inspirere og opsætte en rapport på en professionel og nytænkende måde.

Det endelige resultat er meget professionelt og med vinkler og forslag, vi ikke selv havde tænkt på.

Det bedste ved løsningen har været det formidlingsvenlige og meget professionelle layout. Desuden tilførte Bodil rapporten et mere råt design med hendes valg af baggrund på fotografierne.

Det bedste ved samarbejdet har været de kreative nytænkende ideer og lydhørhed og fleksibilitet i forhold til deadlines.

Det bedste ved samarbejdet med Bodil har været ydmyghed, kreativitet og let til smil, i den til tider meget kreative og foranderlige proces.

Kunder, der har brug for gode ideer til formidling, kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.

Maria Ringby,
Sekretær

arena_rebild_logo.png

Søren Pinstrup,
formand for bestyrelsen

Vi har i samarbejdet med TEJG opnået en meget tilfredsstillende komplet hjemmeside løsning, der giver et godt og præcist billede af, hvad Arena Rebild kan tilbyde.

Det bedste ved samarbejdet med TEJG har været de kreative løsninger, men også lydhørhed over for vore tanker. Og Bodil har udvist stor tålmodighed.

Øvrige haller i kommunen og evt. de større idrætsforeninger, kommunale institutioner, skoler m.v., som ønsker sin egen profil m.m. kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.

den_danske_dommerforening_logo.png

Lene Sigvardt,
dommer og medlem af bestyrelsen

Samarbejdet med TEJG har betydet, at vi nu har en komplet hjemmeside, der opfylder de kriterier, som foreningen satte ud.

Det bedste ved løsningen er, at hjemmesiden fungerer efter hensigten, og at jeg kunne gøre brug af egen fotograf og dermed få den billedside, som jeg følte mest for.

Det bedste ved samarbejdet var fleksibiliteten i forhold til ovennævnte, at projektet blev færdigt inden for tiden og prisen – og at vi har fået adgang til en god webadministrator gennem TEJG, som servicerer hjemmesiden på bedste vis.

TEJG har holdt, hvad der var blevet lovet med hensyn til pris og tiden, og fandt meget hurtigt et udtryk for hjemmesiden mht. til grafisk opstilling og farver, som matchede domstolenes og dog stadig var foreningens egne. Dermed sparede TEJG mig for en masse tid, da jeg bare skulle vælge til og fra.

Alle travle folk, der skal bruge en hjemmeside, kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.

anne_bloksgaard_portraet_web_reference.jpg

Anne Bloksgaard Nielsen,
indehaver af ABNI Communications

Jeg kontaktede TEJG på baggrund af anbefaling af anden selvstændig.

Samarbejdet med TEJG har givet mig en enormt flot og personlig visuel identitet – logo, hjemmeside, visitkort og brevpapir m.m..

Det bedste ved løsningen er, at min grafiske identitet passer perfekt både til mig som person og til min virksomhed. Jeg er stolt af at dele mit visitkort ud, og det er et kort, som fanger modtagernes opmærksomhed og får dem til at læse det, i stedet for blot at stikke det i lommen.

Det bedste ved samarbejdet er et rigtig godt resultat kombineret med en god proces, hvor man hele vejen igennem føler sig lyttet til og i gode hænder. Bodil har en unik evne til at finde ind i kernen i mig og min virksomhed og udtrykke den visuelt/grafisk i en løsning, der både taler til mine kunder og udtrykker mine og min virksomheds værdier.

Alle, der ønsker en personlig og professionel visuel identitet, der omfatter alt fra logo til store og små tryksager, PR-materiale og hjemmeside kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.

Det_Italienske_koekken_logo.png

Kenneth & Mette Rem,
Webshopejer

Vi kontaktede Bodil, da vi skulle have lavet vores nye webshop. Vi ledte efter en dygtig grafiker og var blevet anbefalet Bodil.

Vi skulle i første omgang have hjælp til design og struktur til webshoppen. Efterfølgende var vi så glade for resultatet, at vi bad Bodil om at lave visitkort, Facebook-side, opsætning af nyhedsbrev og plakat til event.

Vi har fået en rigtig flot webshop og markedsføringsmateriale, der er skræddersyet til vores målgruppe.

Ud over at vi er meget glade for de grafiske opgaver, som Bodil har løst for os, så er vi også meget tilfredse med samarbejdet sådan mere generelt. Bodil er venlig og god til at rådgive og sparre, når vi har haft spørgsmål omkring design, målgruppe osv. 

Hun holder også altid aftaler og deadlines. Når vi laver en aftale med Bodil, så bliver opgaven lavet til tiden, og arbejdet er af høj kvalitet. Så vi føler os i trygge hænder. 

Vi kan derfor varmt anbefale Bodil som grafiker og sparringspartner.

wigh_hansen.jpg

Ann-Louise Wigh Hansen,
medejer

Vi kontaktede Bodil første gang, fordi vi kendte dig gennem et netværk - og sidenhen, fordi du altid kan levere det, vi ønsker!

Bodil er god til at ramme den stil, vi søger - det er altid nemt at samarbejde med TEJG, for hun rammer plet første gang!

jannie_ilum_gade_ilum_gade.jpg

Jannie Ilum Gade,
kundemagnetisk salgschef & forretningsudvikler

Jeg kontaktede Bodil, fordi jeg havde fået hende anbefalet til at lave min grafiske identitet. Det var til min tredje virksomhed, og de to tidligere gange havde jeg valgt efter henholdsvis pris og hvem jeg tilfældigvis kendte. Denne gang skulle det bare være HELT rigtigt fra start. Og det blev det.

Bodil har lavet hele min grafiske identitet. Dvs. logo, brevlinie, visitkort, PowerPoint-præsentation, produktark, profilark mm. Selvom det er fem år siden, er jeg stadig lige så lykkelig over, at jeg investerede i en professionel fremtræden fra dag et. Når jeg – med stolthed – uddeler mit lækre visitkort, så sender jeg Bodil en taknemmelig tanke, fordi hun gav mig præcis det, jeg ikke vidste jeg havde brug for. 

Det bedste ved løsningen er enkelheden, det tidløse eksklusive design og de forskellige farver, jeg kan bruge som jeg vil. Jeg ved bare, at jeg aldrig bliver træt af det. 

Det bedste ved samarbejdet med Bodil er – udover hendes fantastiske personlighed og solide håndværk - at jeg altid ved, hvor jeg har hende. Bodil er utroligt nem at samarbejde med og man VED bare, at man får en ordentlig og fair behandling. Og så er hun vildt dygtig!

Jeg anbefaler allerede ofte Bodil til mine kunder. Især til virksomheder, der ønsker et langtidsholdbart, gennemtænkt og godt design.

Jannie Ilum Gade | Sanne Dollerup,
Direktør | Forsker

Thomas-Kjærgaard_reference.jpg

Thomas Kjærgaard,
direktør

I 2014 ønskede vi i NemTilmeld at få optimeret og udviklet hele vores online salgsproces. Derfor indgik vi et samarbejde med Bodil Tejg Krunderup samt en salgsstrateg og en tekstforfatter.
Hele grundlaget for strategien har taget udgangspunkt i emotionel kundesegmentering.

Værktøjet NemTilmeld.dk gør administration af deltagere til arrangementer nemmere, og vores primære målgruppe er derfor valgt til at bestå af den gule Moder Teresa-type, der bekymrer sig om andre, før hun tænker på sig selv.

Baseret på dette valg og teorien omkring emotionelle kundetyper valgte vi at lave en helt ny og komplet hjemmeside og 4 salgsorienterede automatiserede nyhedsbrevsserier.

Bodil har stået for den overordnede projektledelse og for hjemmeside design og design af visuel identitet.

Grafikken skulle udarbejdes, så den passede til målgruppen ,og den opgave har Bodil løst godt. Vi er hos NemTilmeld glade for resultatet og kan se, at den nye salgsproces er begyndt at fungere i praksis.

Sidenhen har vi haft brug for at få løst grafiske ad-hoc-opgaver hos Bodil, som hun har løst tilfredsstillende.

Så kort opsummeret: Bodil kan lave design til en defineret målgruppe og har kompetencer til at lede et projekt.

Anne Zimmer,
Ejer

Rune Nielsen,
Indehaver

Jeg kontaktede Bodil, fordi jeg havde fået hende anbefalet fra kollegaer/samarbejdspartnere.

Vi har med den nye visuelle identitet, designguide og hjemmesidedesign fået en rød tråd i vores kommunikation til omverden, samt et professionelt udtryk.

Det bedste ved løsningen har været det nu professionelle udtryk, sammenholdt med en sikkerhed i vores design

Bodil er lyttende og holder fokus på opgaven, samtidigt med et grundigt og professionelt arbejde

Andre lokale håndværkere, elektrikere m.m. vil kunne have glæde af et samarbejde med Bodil

Saharas_logo.png

Pernille Hejle Pedersen,
marketingansvarlig

Vi kontaktede TEJG, da vi ledte efter et nyt marketing/designfirma, der kunne hjælpe os med vores marketingtiltag.

Samarbejdet har betydet, at TEJG har bidraget med en ny grafisk vinkel i vores marketingmaterialer. Bodil har både de gode ideer OG evnerne til at vise dem på tryk, hvilken er en stor styrke. Vi er fuldt ud tilfredse med slutresultatet.

Det bedste ved samarbejdet har været iderigdommen, fleksibiliteten, overholdelse af deadlines og altid hurtige svar på henvendelser.

Andre små/mellemstore virksomheder som os – som ikke har in-house marketingafdelinger - kunne også have glæde af et samarbejde med TEJG.

toftild.png (1)

Tanja Mosgaard Rantanen,
marketingkoordinator

Da jeg skulle revidere Toftilds hjemmeside design, kom jeg i kontakt med Bodil. Bodil har designet det visuelle udtryk til vores nye hjemmeside. Mødet med Bodil har været meget positivt, det har været en god, effektiv og særdeles struktureret proces. Bodil er et meget behageligt, lyttende væsen med stor grafisk og empatisk evne, som har formået at omsætte vores indledende møde til et konkret visuelt produkt, som jeg synes er lige i øjet.

VHG_logo_reference.png (1)

Jette Rygaard Poulsen,
rektor

Jeg kontaktede Bodil Tejg, fordi Vesthimmerlands Gymnasium og HF havde brug for en fornyelse af skolens logo og brand generelt - og da skolens bestyrelse havde kendskab til dit tidligere arbejde, var det oplagt at bede dig se på opgaven.

Vesthimmerlands Gymnasium og HF har fået et flot og tidssvarende logo, hvor skolens 50 år gamle logo ikke er "smidt ud med badevandet", men indgår i en genkendelig forynget form. Med en ny visuel identitet har vi også fået nyt brevpapir, nye foldere om skolen .... helt generelt blot et "facelift", men uden at vi er blevet rodløse.

Det bedste ved det nye logo er, at vi ikke har bundet os til én farve på logoet, men har fået en hel palet af farver. Det er let at gengive og kan indgå i mange kombinationer med både tekst og billeder.

Det bedste ved samarbejdet er, at vi har fået ideer til at anvende vores logo på nye måder, både i huset og på materiale fra huset, og at Bodil har haft stor lydhørhed overfor vores behov. Det drejer sig både om vores behov for ikke at forlade traditionerne, men også om ikke at anvende farver og stil, som kan forveksles med andre logoer.

Alle, som har brug for gennemtænkte løsninger i forhold til design og brand, kunne have glæde af et samarbejde med Bodil Tejg.

peter_muller_VUC.jpg

Peter Müller,
udviklingschef

Vi kontaktede TEJG, fordi VUC&hf Nordjylland havde et stort behov for at få fornyet og vitaliseret vores hjemmeside.

Resultatet blev et tilfredsstillende hjemmeside design med tidssvarende tekster.

Det bedste ved løsningen var en brugervenlig hjemmeside og overholdelse af tidsfrister. 

Det bedste ved samarbejdet var, at det kun var nødvendigt at henvende sig et sted, som derefter stod for hele processen og sørgede for koordinering af design, teknik, tekst og billeder. Derudover var der lydhørhed, seriøsitet og fordele ved TEJGs netværk af ressourcepersoner.

Jeg tænker, at alle, der brug for en ny synsvinkel på deres produkt, kunne have glæde af et samarbejde med TEJG.